Det kræver mange ressourcer, men det bliver bedre

I begyndelsen turde jeg ikke tale i telefon eller sende en e-mail, fortæller Maria. I dag sidder hun i en stilling som eventkoordinator for FC København og har bl.a. haft ansvar for FCK Pigecamps og for indmarch-børnene. Vejen har været lang og hård, men også lærerig. 

Maria har altid elsket fysisk aktivitet, så det var naturligt for hende at gå ind i en karriere i Forsvaret. Og det gik godt, også selv om det dengang kunne være udfordrende at være kvinde på en mandedomineret arbejdsplads. Maria uddannede sig til sergent, og i 2010 blev hun som den første kvindelige kampgruppeførerudsendt til Afghanistan. Et arbejde, der gav oplevelser, som det siden var svært at ryste af sig igen. 

Mareridt og flashbacks

Maria kom hjem seks måneder efter og mærkede til at begynde med ikke de store forandringer. I nogle år videreuddannede hun sig og gik samtidig til psykolog. Hun søgte også tilbage til Forsvaret og fik job som underviser på Hærens Kampskole. 

Det var i denne periode, hun begyndte at mærke menene efter udsendelsen. Hun fik mareridt og led af flashbacks til de barske ting, hun havde set og oplevet ved fronten. Udsendelsen havde også taget på hende, fordi hun oplevede, at hun som kvinde konstant skulle bevise sit værd en ekstra gang, og det øgede presset.

En dag spurgte en overordnet kollega på stedet, om hun var ok – og så brød Maria sammen. ”Hvis ikke du sygemelder dig, så gør jeg,” husker hun, at den overordnede sagde.

Efter en kortere sygemelding begyndte hun at læse til ergoterapeut. Samtidig løbe- og vægttrænede hun hårdt og intensivt for at bekæmpe den voksende følelse af stress og tristhed, som hun havde haft siden hjemkomsten fra Afghanistan. Først gik det godt på studiet, men som tiden gik, fik Maria stadigt sværere ved at passe sine sociale aftaler, og hverdagen faldt mere og mere fra hinanden. Til sidst måtte hun sygemelde sig igen.

Nye muligheder

Nu kom Maria i et intensivt behandlingsforløb, hvor det bl.a. blev slået fast, at hun havde fået PTSD som følge af udsendelsen til Afghanistan, og at hun ikke kunne arbejde som soldat. Det var en hård dom, når man som Maria i så mange år har identificeret sig så stærkt med soldaterkarrieren. Men det åbnede også for nye muligheder. En socialrådgiver fra Veterancentret blev Marias faste kontaktperson og hjalp med at ’oversætte’ Marias soldaterkompetencer til kvalifikationer, som er nyttige på en civil arbejdsplads.

Mens Maria var på sygedagpenge, fik hun desuden tilknyttet en veterankoordinator fra Københavns Kommune, og som led i sit jobafklaringsforløb i kommunen var hun i virksomhedspraktik i Danmarks Idrætsforbund. Næste skridt var et praktikophold i FCK Parken. Det fik Maria gennem ’VeteranMatch’, et samarbejde mellem Københavns Kommune, Danmarks Idrætsforbund og FC København, hvor virksomheder og veteraner blev matchet med hinanden.

Det var i den periode, at Maria blev godkendt til fleksjob og fik sin nuværende stilling i Parken. Jobbet er på 10 ugentlige timer, og samtidig har Maria mulighed for at arbejde hjemme, når hendes PTSD kræver det. 

En del af et team

I Parken er hun en del af et team, og det betyder meget, når man kommer fra Forsvaret, hvor ansvarsfølelse over for fællesskabet er noget helt grundlæggende. Det er også derfor, Maria mener, at veteraner er gode at have på civile arbejdspladser, uanset hvilke traumer de bærer på. For man er jo stadig pligtopfyldende, disciplineret og arbejdsom, som hun siger. 

Og så er der det med at give andre en god oplevelse. Det er kernen i jobbet som eventkoordinator - og en vigtig drivkraft for Maria.